søndag den 31. januar 2010

Eksperimentet - noget at arbejde med!:-)

Så er måneden gået - og alle kvitteringer er talt sammen.
Vi har i januar forsøgt at gøre som vi plejer - købe ind med omtanke for miljø og helbred og fyldt overskudslageret op, når prisen var rigtigt. Vi har købt vin og chokolade efter behov (og det er stort!) og købt kød hos den gode slagter.
Resultatet er, at vi har brugt 55,70 Kr. pr. person pr. dag!
Så der er jo langt ned til de 25,- kr.!:-)

Gad vide, om jeg kan finde den opfindsomhed, der skal til for at matche udfordringen i februar?
Det skal i hvert tilfælde komme an på en prøve!!

mandag den 25. januar 2010

Den nye Markno - Go Green web shop er klar!:-)

Så er det endelig lykkedes at få det meste på plads i min nye grønne web shop.
Velkommen på kiggetur!!

fredag den 1. januar 2010

En udfordring/et eksperiment

Jeg elsker denne årets første dag, hvor jeg kan planlægge og se fremad.
Der er noget ganske særligt over et helt nyt langt år, der bare venter på at blive taget i brug!
I år har jeg givet mig selv og min familie noget af en udfordring. Jeg læste i december en bog, skrevet af en engelsk lærer, der væddede med sine venner om, at hun kunne leve et helt år for bare en £ om dagen!!
Det var sådan en absurd tanke, at jeg lod mig rive med gennem hver eneste side i bogen.
Det lykkedes hende at gennemføre det - at leve et helt år for det, der svarer til 8,50 danske kroner om dagen!! Alle udgifter ud over huslejen talte med!!!
Helt horribelt usundt og til tider temmeligt dumdristigt levede hun, men det satte alligevel nogle tanker i gang.

Da jeg bare tænder på udfordringer, har jeg trukket linierne op for et eksperiment:
Kan vi leve for 25,- kr. pr. person om dagen?
Da vi VIL have sundt, grønt mad, tæller KUN fødevarer med i dette regnskab!
Jeg vil ikke vædde på, at vi kan - men det skal komme an på en prøve!:-)

Første skridt er, at samle ALLE bon'er for hele januar måned - og finde ud af, hvad vi rent faktisk bruger på mad i en normal måned - og derefter se, om vi  kan matche udfordringen i februar.
SPÆNDENDE!:-)

I forvejen lever vi meget spartansk - følger mit supersmarte system til punkt og prikke - og sparer derved tusindevis af kroner om året. Vi vil nemlig ikke give mere for en vare end højst nødvendigt - og vi VIL have råd til at komme på ferie og opleve en masse dejlige ting!:-)

Rigtig glædelig nytårsdag til Jer alle!!