søndag den 1. januar 2012

Godt nytår - og tak for 2011

Så blev det endelig 2012 - et år jeg har ventet på med længsel - for jeg kan nemlig ikke få rystet 2011 hurtigt nok af. Og hvorfor så det? Ja, det kan du læse om på min egen blog, hvis du er nysgerrig!:-)

Her på firmabloggen skal det handle om firmaplaner i 2012!
Der kommer en del ændringer hos Markno:
1. Vi holder op med at have faste åbningstider i lagerbutikken - det kan du læse om her!
2. Vi holder en pause med alle abonnementsordninger - du får en mail, hvis du bliver berørt!
3. Markno vil forsøge at slå igennem som grossistvirksomhed med salg af egne strikkekits!
4. Vi kommer med flere spændende typer af Markno - Go Green garner!
5. Vi vil videreudvikle konceptet med Farvelade-Match-Pakker - så følg med!
6. Sortimentet af "Andre garner" vil blive nedsat betydeligt!
7. Der kommer mange flere opskrifter i løssalg!
8. - og sikkert en hel masse mere, efterhånden som jeg finder på det!:-)

Alt dette skulle gerne give mig lidt "luft", så jeg ikke skal arbejde min. 70 timer om ugen. Min drøm er at komme ned på normal arbejdstid i 2012. Det vil mit helbred sikkert sætte pris på!:-)
Men lad os nu se, hvordan det går!!!

Godt Nytår alle sammen!:-)

tirsdag den 13. december 2011

Kig ind til Nature Bratz - især hvis du bor i udlandet!

Her huserer mit dejlige barnebarn - og min skønne datter!:-)

søndag den 6. november 2011

Hvor hulen ER den pind???

Du kender det sikkert selv - du styrter rundt og leder efter lige netop den strikkepind eller hæklenål, som du står og mangler HER OG NU! Hvor var det nu, du lagde den sidst? Nååååh jo - nede i rodet sammen med alle de andre. Men er det nu den rigtige størrelse? Måler lige et par stykket op ad hinanden! Måske? Er faktisk lidt i tvivl!:-)
ALTSÅ! Det er i hvert tilfælde lige mig i en nøddeskal!!
Men nu skal det være slut - ud på bordet med alle løse pinde:


Så nu bliver denne kedelige tågede søndag (se lige ud ad vinduet - min smukke udsigt er forsvundet!) brugt til at sorteret ALT i sirlige bunker. Nummer på hver sin lynlåspose - og så ned i den smukke grønne kasse med hele baduljen - incl. pindemåler, hvis nu det glipper med at putte pindene i den rigtige pose næste gang!
SÅDAN Marianne - du er jo bare go'!:-)

Vil du være med? På denne måde, finder du også ud af, om der er nogle nr., du mangler.
Hvis du er nøglekunde hos Markno, kan du købe udvalgte strikkepinde- og hæklenåle til HALV PRIS indtil midnat i aften! Læs nærmere her!

Det kan jo også være, at du finder ud af, at du har ALT for mange af nogle af dem?
Så kan du evt. lægge dem inde på Markno's Grønne Bytte- og Auktionscentral!
Vores nye genbrugsplatform! Håber at se dig der!:-)

tirsdag den 25. oktober 2011

Store oprydningssalg!

Jeg vil meget gerne af med de sidste rester i denne omgang.
Er der noget af dette, du kunne tænke dig at byde på?
Jeg er villig til at forhandle om prisen!:-)

Send mig en mail med dit bud!!

søndag den 23. oktober 2011

Det ser jo lovende ud!:-)

- og så lige i alle mine yndlingsfarver!:-)

Den opmærksomme læser vil kunne se, at det er rester fra denne pakke kombineret med rester fra denne her!
Jeg er blevet så vild med farvesammensætningen, at jeg påtænker en glatstrikket Farvelade-Match-Trøje i netop disse farver.
Havde slet ikke tænkt på, hvor flot det kunne blive at mikse de ensfarvede fra én farvegruppe med de mønstrede fra en anden farvegruppe i samme strikkeprojekt!

Masser af nye idéer popper op i mit stakkels hovede!:-)

lørdag den 22. oktober 2011

Små nøgler ensfarvet garn i mange skønne nuancer!

Bliver du bidt af restestrikkeriet - men mangler ensfarvet garn til at samle dem?

Så skulle du kigge her og her og her (Sidstnævnte er dog 100 grams nøgler!)

Det er utroligt, hvor meget disse garner kan "pynte" på et hav af smårester.
Det ser smart og moderne ud med smalle striber af ensfarvet garn mellem alle de mønstrede.
Du kan bruge det til strømper, tørklæder, trøjer, huer, vanter - ja, hvad som helst!

Til pindene - START!

God morgen i det ganske danske strikkeland - solen er på vej - og det samme er min lille strikkehemmelighed!:-)

Skylder dig lige en strikkefasthed: 26 m på 10 cm - altså normalt pind 3 + 4-trådet strømpegarn!

Klar? Ok - så gør sådan her:

Slå 175 masker op med ensfarvet garn på en rundpind nr. 3 - 60 cm lang.
Strik herefter 5 omgange glat - dette er arbejdets VRANGSIDE!

Vend RETTEN UD - skift til mønstret garn og strik nu 10 omgange glat.
Og ja - du strikker nu den anden vej rundt!:.-)

TIP: Tag første maske løst af, hver gang du vender til den anden side - så bliver hullet mindre.
Og brug enderne af garnet til at sy hullerne pænt til, når du hæfter dem - enderne altså!:-)

Skift til ensfarvet garn (gerne en anden nuance) og strik endnu 1 omgang glat fra retsiden.
Ved vrangen ud og strik nu 4 omgange glat med det samme ensfarvede garn!

Vend retten ud - skift til mønstret garn (gerne i en anden nuance) og strik 10 omgange glat.

Skift til ensfarvet garn (gerne en anden nuance) og strik endnu 1 omgang glat fra retsiden.

Ved vrangen ud og strik 4 omgange glat med det samme ensfarvede garn!

Fortsæt på denne måde - indtil i morgen, hvor jeg vender tilbage og viser, hvad dagen bringer mit strikketøj!
Ja altså - du skal ikke strikke længere end ca. 55 cm - let strakt!:-)

God fornøjelse!!

PS: Hvem gætter først, hvad det er?
Der er en lille præmie på højkant!:-)

UPDATE: Det er nu allerede blevet gættet via mail.
Den første, der løb ind var fra Betty - så der vanker en præmie til hende!:-)
 
Men ellers har Dorit herunder ganske ret!
Jeg kalder det bare for Hættetørklæde!:-)