mandag den 4. oktober 2010

Hæklemystery - 1. Lektion

Er du klar med garn og hæklenål?

Fint - men først vil jeg inderligt bede dig om at melde dig til under kommentarer, tak!:-)
Og husk - her kan man altid springe på - der vil være god tid til hver lektion, så det kan sagtens lade sig gøre at indhente, hvis du kommer til senere!

Så starter vi - vælg en af dine 6 farver:
1. række: Hækl 3 luftmasker (herefter forkortet til lm) - vend og hækl 1 fastmaske (herefter forkortet til fm) i 2. og 3. lm. - vend med 1 lm.
2. række: Start i 2. hul - hækl 1 fm i alle masker - men 2 i den sidste = en udtagning - vend med 1 lm.
OBS: Kom helt ud i sidste maske - det kan godt være lidt svært, hvis du ikke passer på med at lade være med stramme dine luftmaskevendinger!
3. række: Start i 2. hul - hækl 1 fm i alle masker - vend med 1 lm.
Gentag 2. og 3. række til du har 10 fm på rækken.
Slut med en ulige pind!!
OBS: Du skal hækle lige mange fm på de lige og de ulige rækker!
Hækler du f.eks. 5 på en lige række, skal du også have 5 på den efterfølgende ulige række!

Dit arbejde skulle nu meget gerne ligne en trekant, der er lige i den ene side og skråner i den anden side:


Afvent næste lektion!:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar