Det er fredag - er I klar?
Jeg har ikke så meget tid her i formiddag - så her kommer lige en hurtig opstart, så I kan komme i gang.
Den model, jeg vil gennemgå, er som sagt en Vuggestuetrøje i str. 2 år.
Jeg går ud fra en strikkefasthed på 26 m pr. 10 cm på pinde nr. 3 - det passer til 4-trådet strømpegarn med en løbelængde på 400-420 meter pr. 100 gram! (Prøv det af, hvis du er i tvivl, med en lille strikkeprøve i glatstrik!)
Vi starter med ribben - og det garn, du vil bruge til kant:
Slå 162 masker op på en rundpind nr. 2½.
(De 162 masker giver en overvidde på: 162 : 2,6 = 62,3 cm. Har du brug for mere - så slå ekstra masker op!)
Strik nu 2 omgange ene ret - det giver en pæn kant nedenfor ribben - og strik 6 omg. rib (1 r + 1 vr.)
Det var den nederste kant på trøjen - i morgen vil jeg vise, hvordan jeg mikser farver, hvis trøjen skal strikkes af rester!
Rigtig god fornøjelse!:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar