søndag den 2. oktober 2011

Klar til at hækle?

Allerførst - tak for de mange mails med tilsagn om at være med på en hyggelig Hækl-along.
Det er altså ikke så farligt, at oprette en Google-konto, så det er muligt at kommentere her.
Bare følg anvisningerne på skærmen!:-)
Når det er sagt, er det selvfølgelig helt i orden, hvis du vælger at lade være.
Det er bare så hyggeligt, at alle kan se, hvad du skriver - og min tid slår ikke til at besvare alle mails, der kommer ind. Vi har i forvejen op mod 100 firmamails om dagen, som vi skal tage os af.
Så alt, hvad der drejer sig om Hækl-along, bliver besvaret samlet her så godt som det nu er muligt!:-)
Det håber jeg på fuld forståelse for.

Mit oplæg er: Mormors Blomsterbed.
Jeg er jo mormor til dejlige Emma - og jeg elsker blomster - og det helst i afstemte farver i bedene!
Derfor fik jeg idéen til disse hæklede akvarelagtige tæpper.
Mit første forslag er - Det grønne og blå bed:
Netop sådan et bed, har jeg arbejdet længe på at skabe i haven - flotte grønne blade i et væld af nuancer + masser af forskellige blå blomster. Det er SMUKT!:-)

Andre forslag kunne være:

Det lilla og røde bed:   


Det pink og blå bed:


Det brune og rosa bed:













Hvilken én kan du bedst li'?
Og er der stemning for, at vi laver færdige materialepakker, som du kan købe, før vi går i gang med at hækle?

UP-DATE: OK - TAK for tilbagemeldinger på mails - du kan nu købe materialepakker her!
Det grønne tæppe måler 75 x 78 cm - men du kan snildt hækle i lige netop den størrelse, du ønsker.
Det skal jeg nok hjælpe dig med at regne ud!

2 kommentarer:

  1. Det grønne og blå er utroligt smukt

    SvarSlet
  2. Jeg kan forhåbentlig godt være med uden at købe mere garn. Jeg har lidt (host) garn liggende som skal bruges ;-)

    SvarSlet