onsdag den 10. marts 2010

En anderledes fødselsdagskonkurrence!:-)

http://www.markno.dk/ fylder 7 år den 1. april!
Det er jo herligt at have fået lov til at lege med garn i så mange år!:-)
Men jeg har som bekendt startet år 2010 med at omdanne butikken til en "grøn" udgave.
Dette budskab vil jeg gerne have ud til så mange som muligt - derfor har jeg lavet en lidt anderledes fødselsdagskonkurrence med 3 dejlige præmier!
Jeg håber, du har lyst til at være med!:-)


lørdag den 27. februar 2010

Det kunne vi da sagtens!:-)

Så er måneden gået - og regnskabet gjort op!
En hurtigt sammentælling på sidste indkøbsdag sagde 23,41 kr. pr. person pr. dag!!
Det udløste lige lidt mere i indkøbskurven, så det samlede regnskab kom op på 25,09 kr. per person pr. dag i hele februar måned!
Godt gået, hva'?!:-)

Det var der godt nok ikke mange, der havde troet på. Indrømmet - heller ikke jeg - men jeg kan altså ikke lade være med at gå 100 % ind for en udfordring. Især ikke, hvis der er nogen, der siger, at jeg ikke kan!:-)

Har det så været svært?
Ja for pokker! Jeg har jo nærmest sultet mig selv - og jeg har tabt mig 4-5 kilo. Når gemalen "kom til" at købe wienersnitzler til aften - på en hverdag - ja, så lod jeg bare være med at spise ret meget resten af ugen - for jeg VILLE matche min udfordring!:-)

Men ellers har vi altså fået det, vi havde behov for af sundt, varieret og lækkert mad.
Der er blevet skåret i kødrationerne - men det er jo både sundere og grønnere - så det er bare godt. Der er blevet skåret i vin og chokolade - med diverse abstinenser til følge!:-)
Men vi har stort set fået det økologiske frugt, grønt og brød, som jeg mener er livsnødvendigt.  Så alt i alt har det ikke været så galt endda.
Jeg har brugt en masse kreativ planlægning på mine madplaner, som er blevet fulgt til punkt og prikke. (Undtagen den dag med de famøse wienersnitzler!!)
Vi har fået mange spændende nye variationer - for jeg var godt klar over, at hvis vi skulle klare dette her - så skulle det ikke være kedeligt. Jeg er faktisk ganske stolt af mig selv, hvis jeg nu selv skal sige det!:-)

Fortsætter vi så i samme spor?
Ja - det gør vi - men ikke så fanatisk som i februar - den berømte fastemåned!!
Jeg har ikke tiden til at investere så meget krudt på kreativ madlavning. Men vi vil helt sikkert beholde en del at de nye vaner - og i det mindste prøve på at bevare en gylden middelvej mellem januar og februar.
Sådan ca. 35-40 pr. person pr. dag - så der også er plads til tilpas sul på skelettet + lidt fest på en grå og kedelig hverdag!:-)

Og så kunne det da være virkeligt interessant at høre, hvad andre bruger på mad om måneden.
Det er altid godt at udveksle erfaringer og spareråd!!

lørdag den 20. februar 2010

Altså den kat!!!

Nu skulle jeg lige fotografere Ugens model til butikken - og hvad sker der så?







Figge tror straks, at det er en ny hvileplads!:-)

tirsdag den 16. februar 2010

VINTER-OL og strikkehi!

Ja - det var jo altså meningen, at jeg ville præsentere lidt forskelligt fra min nye grønne webshop - bare sådan en gang imellem!:-)
MEN - der er VINTER-OL og jeg er nærmest gået i strikkehi!!
Det vil sige, at jeg opholder mig rigtigt mange timer foran flimmeren/husalteret med et strikketøj i hænderne!
Herligt tidsfordriv!:-)

Jeg har været myreflittig - lavet ændringer på diverse strik, der er blevet for stort, for småt, for slidt eller bare skulle være anderledes.
Rigtigt sådan noget TRÆLS arbejde - men som er SÅ DEJLIGT at komme på den anden side af!

Og så er jeg ved at designe en OL-cardigan af dette overskønne økologiske bomuldsgarn.
Meget lækkert at arbejde med!!!
Jeg bruger 6 herlige forårsfarver - en bundfarve + 5 ringe/striber i hver sin farve.
Der kommer sikkert snart et billede!:-)

søndag den 31. januar 2010

Eksperimentet - noget at arbejde med!:-)

Så er måneden gået - og alle kvitteringer er talt sammen.
Vi har i januar forsøgt at gøre som vi plejer - købe ind med omtanke for miljø og helbred og fyldt overskudslageret op, når prisen var rigtigt. Vi har købt vin og chokolade efter behov (og det er stort!) og købt kød hos den gode slagter.
Resultatet er, at vi har brugt 55,70 Kr. pr. person pr. dag!
Så der er jo langt ned til de 25,- kr.!:-)

Gad vide, om jeg kan finde den opfindsomhed, der skal til for at matche udfordringen i februar?
Det skal i hvert tilfælde komme an på en prøve!!

mandag den 25. januar 2010

Den nye Markno - Go Green web shop er klar!:-)

Så er det endelig lykkedes at få det meste på plads i min nye grønne web shop.
Velkommen på kiggetur!!

fredag den 1. januar 2010

En udfordring/et eksperiment

Jeg elsker denne årets første dag, hvor jeg kan planlægge og se fremad.
Der er noget ganske særligt over et helt nyt langt år, der bare venter på at blive taget i brug!
I år har jeg givet mig selv og min familie noget af en udfordring. Jeg læste i december en bog, skrevet af en engelsk lærer, der væddede med sine venner om, at hun kunne leve et helt år for bare en £ om dagen!!
Det var sådan en absurd tanke, at jeg lod mig rive med gennem hver eneste side i bogen.
Det lykkedes hende at gennemføre det - at leve et helt år for det, der svarer til 8,50 danske kroner om dagen!! Alle udgifter ud over huslejen talte med!!!
Helt horribelt usundt og til tider temmeligt dumdristigt levede hun, men det satte alligevel nogle tanker i gang.

Da jeg bare tænder på udfordringer, har jeg trukket linierne op for et eksperiment:
Kan vi leve for 25,- kr. pr. person om dagen?
Da vi VIL have sundt, grønt mad, tæller KUN fødevarer med i dette regnskab!
Jeg vil ikke vædde på, at vi kan - men det skal komme an på en prøve!:-)

Første skridt er, at samle ALLE bon'er for hele januar måned - og finde ud af, hvad vi rent faktisk bruger på mad i en normal måned - og derefter se, om vi  kan matche udfordringen i februar.
SPÆNDENDE!:-)

I forvejen lever vi meget spartansk - følger mit supersmarte system til punkt og prikke - og sparer derved tusindevis af kroner om året. Vi vil nemlig ikke give mere for en vare end højst nødvendigt - og vi VIL have råd til at komme på ferie og opleve en masse dejlige ting!:-)

Rigtig glædelig nytårsdag til Jer alle!!